VIRKSOMHEDSPLAN -

 

Virksomhedsplan skoleåret 2006/2007

 

Søndersøskolen

 

Data:

Antal elever pr. 01.09.06:

I alt:  

537

Bh. Kl. – 6.kl.

318

Specialklasser

42

7. kl. – 10. kl

166

Værkstedsklasser

11

SFO

185

 

 

 

Antal personale:

 

I alt:

57

Ledere:

 

Adm. Personale

2

Skoleinspektør

1

Rengøringspersonale

11

Viceskoleinspektør

2

Lærere

47

Afdelingsledere

0

Pædagoger

2

SFO-leder

2

Medhjælpere

4

Teknisk serviceleder

1

Andet

2

 

Fysiske rammer:

 

 

 

Byggeår

1965

Skolebygningernes areal

8.000 m2

Til/ombygget

72-75-79

Udeareal

60.326 m2

Afd. Nordmark

77

Bygningsareal                 

           2.500 m2

 

 

Generel beskrivelse af skolen:

Særlige kendetegn, traditioner, udgivelser osv.:

Denne virksomhedsplan er den første for den sammenlagte skole i Søndersø by. Skolens navn er fortsat Søndersøskolen, og den har til huse i to afdelinger, der indtil videre benævnes hhv. afdeling Søndersø og afdeling Nordmark.

 

Børnene i indskolingen fra børnehaveklassen til 3. årgang samt yngste specialklasse er placeret på afdeling Nordmark, hvor også skolefritidsordningen har til huse. Klasserne fra 4. årgang til 10. årgang og de øvrige 6 specialklasser er placeret på afdeling Søndersø.

 

Skolen har to spor - bortset fra 2. og 8. årgang, hvor der er tre spor - samt en specialklasserække med 7 klasser. Der er en 10. klasse, som modtager elever fra hele Søndersø kommune.

 

Det samlede elevtal på skolen er ca. 540 med en stigende tendens.

 

Der er på skolen ansat en skoleinspektør, 2 viceskoleinspektører og 47 lærere.

 

I skolefritidsordningen er ansat en leder og en souschef samt 6 pædagoger/ pædagogmedhjælpere.

 

Endvidere har skolen 2 sekretærer, 3 pedeller og 11 rengøringsassistenter. Skolen eller skolefritidsordningen har oftest et antal personer i jobtræning eller i beskyttede stillinger.

 

Søndersøskolen har 23 normalklasser, 7 specialklasser og 2 værkstedsklasser.

 

Skolens afdeling Søndersø er dagligt i brug fra kl. 8.10 til 22.00, idet Søndersø Ungdomsskoles og Søndersø Musikskoles undervisning primært foregår her.

 

Skolens distrikt dækker et stort geografisk område, idet eleverne i de ældste specialklasser kommer fra hele kommunen. Endvidere omfatter skolens distrikt størstedelen af det tidligere Skamby Skole distrikt samt nu hele Søndersø by.

 

Kommunens 10. klasser er placeret på Søndersøskolen. Disse elever kører med Fynbus og møder kl. 8.35.

 

Alle kommunens to-sprogede elever er samlet på Sønderskolen. – Ca. 5% af skolens elever er to-sprogede.

 

Tidligere har sprogstøtten fungeret som timer tildelt den enkelte elev. I indeværende skoleår tildeles timerne som puljer, der læses dels af lærere, der har mange sprog-støttetimer, og dels af klassens lærere.

 

LEJRSKOLER.

Der afholdes to lejrskoler i skoleforløbet. Den første afholdes i 5. klasse. Den anden afholdes i 8. klasse. Lejrskolerne er af fire eller fem dages varighed. Endvidere afholdes en ”ryste-sammen-tur” for 10. klasse. Da eleverne til 10. klasse kommer fra alle kommunens skoler, er denne tur en rigtig god forudsætning for det sociale liv i klassen.

 

Der afvikles lejrskole for eleverne i spec.klasserne hvert år, men således at eleverne i M-gr. og eleverne i U-gr. er på lejrskole på skift hvert andet år. 

 

 

SKOLEFEST  FOR 4.-6. ÅRGANG

Der afholdes en årlig skolefest for 4. – 6. årgang. Denne fest holdes torsdag den 22.marts, og der er underholdning eller skolekomedie varetaget af skolens 6. klasser.

 

 

SKOLEFEST FOR 0. – 3. ÅRGANG

I indeværende skoleår afholdes der en skolefest for eleverne i børnehaveklassen til 3. klasse. Festen finder sted i uge 7, og der vil være underholdning forestået af skolens 3. årgang.

 

SPECIALKLASSERNES JULEFEST

Hvert år afholdes i december måned et julearrangement for skolens specialklasse-elever og deres forældre. Alle møder mand af hus - naboer, bedsteforældre og søskende til vore elever i specialklasserne.

 

Denne aften har umådelig stor betydning for forældre og elever i specialklasserne. De kommer fra et stort geografisk område, møder ikke hinanden i dagligdagen uden for skoletiden og kender derfor ikke hinanden så godt som forældregrupperne i den øvrige skole.

 

DIMISSION

Ved afslutningen af skoleåret afholdes dimissionsfest for afgangseleverne og deres forældre.

 

Festen holdes på meget traditionel måde med de samme sange hvert år og med dimissionstale af skoleinspektøren, taler af skolebestyrelsens formand, en klasselærer og en elev. Der er desuden optræden - oftest er det et musikindslag fra Søndersø Musikskole.

 

Trim-DAGEN

Hvert år deltager skolen i det landsdækkende TRIM-arrangementet.

Til trim – løbet er der fælles opvarmning for alle skolens elever. Hvert år deltager et antal forældre i dette arrangement.

 

SKOLEKØRSEL

Der er etableret skolekørsel til både afdeling Nordmark og afdeling Søndersø. To busselskaber forestår kørslen til skolerne.

 

Kæmpes busselskab kører elever fra det distrikt, som tidligere tilhørte Skamby Skole og afleverer elever på begge skolens afdelinger

 

Christiansens busser kører fortsat elever fra Søndersøskolens distrikt og fra de øvrige skolers distrikter til specialklasserne og afleverer også elever på begge afdelinger. Christiansens selskab kører desuden elever fra Søndersøskolens distrikt til normalklasserne.

 

I første uge af sommerferien fik alle kørselsberettigede elever tilsendt morgen-afgangstider. Eleverne må max. have en transporttid på en time til skole og ligeledes en time hjem fra skole.

Eleverne møder på skolerne kl. 8.10 og hjemkørsel finder sted umiddelbart efter afslutningen af børnenes undervisning.

 

Søndersøskolens ledelse har overfor Kulturudvalget gjort rede for forhold vedrørende kørslen, som fra forældrenes synspunkt giver vanskeligheder. I slutningen af skoleåret 05 – 06 foretoges en analyse, som resulterede i, at samtlige elever fra Skamby skoledistrikt nu er kørselsberettigede til Søndersøskolen.

 

UDGIVELSER

Søndersøskolen udgiver hvert år ved skolestart et informationshæfte. Desuden udsendes der månedsbreve til forældrene. Månedsbrevet har indlæg fra skolebe-styrelse, skoleledelse og andre.

 

De enkelte klasser udsender ligeledes nyhedsbreve.

 

SPECIALKLASSERNE:

I samarbejde mellem forældre, lærere, elev samt PPR kan man nå frem til, at undervisningstilbuddet i den almindelige klasse ikke i tilstrækkelig grad imødekommer den enkelte elevs specifikke behov, men at en lille specialklasse er det rigtige tilbud. I den grundige visitationsprocedure inddrages specialklassekonsulenten i dialogen med familierne og psykologen, så nye muligheder kan synliggøres.

 

Søndersøskolen huser kommunens specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

 

I syv klasser med ca. 6 elever pr. klasse undervises efter individuelle elevplaner. Den moderne specialklasse tilbyder den enkelte elev: faglig udfordring, personlig udvikling samt udvikling i sociale sammenhænge og trygge omgivelser. Man skal kunne omgås andre, og man skal både yde og nyde i et ligeværdigt og forpligtende fællesskab, hvor undervisningen tager udgangspunkt i elevens potentiale og virkelighed.

 

Det tilstræbes, at lærerne i disse sammenhænge har såvel uddannelse samt personlige resurser, der indfrier behovet for specialpædagogisk indsats. Eleven skal møde voksne, der har indlevelsesevne, empati, viden og de nødvendige menneskelige kvaliteter - men frem for alt: voksne, der er nærværende.

 

Fagtilbudene følger i hovedtræk den alm. skole, men tilpasses eleven, således at hver enkelt  specialklasselevs særlige  - og forskellige - forudsætninger imødekommes.

 

I de sidste af elevens skoleår tilrettelægges udvidet erhvervsorientering og praktik på såvel erhvervsvirksomheder som uddannelsessteder.

 

 

PRAKTIKSKOLE.

Skamby Skole, Nordmarkskolen og Søndersøskolen har alle fungeret som praktik- skoler for Odense Seminarium. Det er naturligt at fortsætte dette arbejde, da vi anser det for meget betydningsfuldt at medvirke til de lærerstuderendes uddannelse.

 

Ved afslutningen af tidligere praktikforløb har de studerende givet udtryk for stor tilfredshed med den undervisning og inspiration de har fået af engagerede og dygtige praktiklærere og positive og velmotiverede børn.

 

 

Kommunale indsatsområder:

1: Indskoling

2: Den sundhedsfremmende skole

 

 

 

 

 

Evaluering af arbejdet med indsatsområder 2005/06

 

·        Udvikling af læsefærdigheder i indskolingen:

De senere års øgede fokusering på læseudviklingen hos eleverne i indskolingen har båret frugt, idet læsestandpunktsprøverne i dag placerer eleverne på et læsestandpunkt lige over landsgennemsnittet. Denne udvikling søges fastholdt ved fortsat at have opmærksomhed på læsetræning.

 

         

 

·        Den sundhedsfremmende skole:

          Både elever og forældre er fortsat meget glade for ordningen, hvorefter vi i       

          samarbejde med aktiveringscentret tilbyder børnene at købe sund mad hver dag   

          i skolens bod.

 

     Skoleboden er åben i begge pauser på afdeling Søndersø. På afdeling

     Nordmark er boden alene åben i pausen kl. 11.30.

 

     Aktiveringscentret leverer hver dag en menu, som er ernæringsrigtig. Eleverne

     har mulighed for at se menuen på skolens hjemmeside for en tre ugers

     periode. Der er desuden varierende udbud af frugt og grønt.

 

          Hver dag udleveres fra skoleboden forudbestilt mælk til alle klasser.

 

          I  løssalg udbydes endvidere mælk, frugt, ost og brød.

 

Beskrivelse af arbejdet med indsatsområder 2006 / 2007:

 

1.     Integration af skolens to afdelinger

2.     10. klasser

 

 

·        Integration af skolens to afdelinger:

     Ved starten af dette skoleår var det store flyttedag på de to afdelinger, idet               

     børnene skulle samles i afdelingerne som tidligere beskrevet. Problemet  

     indskrænkede sig til at bytte hus for 6 klasser. De øvrige klasser forblev i de

     afdelinger, børnene kendte i forvejen.

 

         Alle børn fortsatte i klasser, som forblev udelte, og alle klasser fortsatte med            

         lærere, de kendte fra sidste skoleår i de tilfælde, hvor lærerne ønskede denne

         fortsættelse. De nye 7. klasser blev blandet, og de to klasser fik mange nye  

         lærere med erfaring fra undervisning af de ældste elever, og med uddannelse i    

         og erfaring i afvikling af folkeskolens prøvefag.

 

         De praktiske foranstaltninger vedrørende sammenlægningen har for   

         størstedelens vedkommende været varetaget af pedellerne i de to afdelinger med

         assistance af aktiveringscenteret. Der er flyttet møbler imellem de to afdelinger   

         samt store mængder bøger fra bibliotekerne. Ved udgangen af august måned er

         udpakningen af de mange bøger endnu ikke tilendebragt.

 

         TRE SKOLER, DER BLEV TIL EN.

         I indeværende skoleår vil der fra lærernes og skoleledelsens side blive fokuseret  

         på, at skolerne i løbet af i 1 år har forandret sig fra at være skoler med gamle  

         etablerede distrikter til at være en ny skole med et samlet distrikt med stor 

         geografisk udstrækning. Dette bevirker bl.a. også, at der er er tre ruter for  

         skolebusserne til skole, og at børn, der gerne vil være sammen i fritiden, kan     

         have op til 12 km . afstand imellem deres hjem. Det giver børnene nogle

         vanskeligheder med at besøge hinanden i fritiden og lege sammen. Mange af 

         børnene har ikke kendt til dette problem tidligere.

 

         EJERSKAB TIL DEN NYE SKOLE.

         Det er vigtigt at børn, forældre og lærere har ”ejerskab” og er glade for den nye  

         skole. Det er vores mål, at skolen skal kunne give børnene gode oplevelser,

         tryghed og god faglig læring, og at det bliver muligt for os at udbrede ”det gode  

         budskab”.

 

·        10. klasser:

          Vore forventninger til samarbejdet med eleverne i det frivillige tilbud: 10.                     

          klasse, er fortsat store.

 

          Vi er meget bevidste om vigtigheden af, at arbejdet med denne årgang lykkes –  

          set i lyset af, at klassen er sammenstykket af 9. årg. fra 3 skoler. Vi har også i

          år besøgt skolerne/talt med eleverne og har fået brugbare indtryk til den efter- 

          følgende planlægning af skoleåret.

 

          Metoden med at eleverne skal SØGE om at komme i 10. kl. har haft en psyko-    

          logisk god virkning. Der er en positiv stemning i klassen og eleverne arbejder 

          fint.

 

          Vi har i vores arbejde med 10. klasses elever en forventning om, at eleverne    

          søger os, fordi de vil noget – har en plan - med at ville gå i 10. klasse. Vore 

          gensidige forventninger vil vi gerne have klarlagt fra starten. Eleverne fortæller 

          os, hvad de vil med skoleåret, og vi fortæller dem, hvad vi vil med dem og med   

          undervisningen.

 

          Vi vil, at alle møder engagerede og er aktive i timerne. Man møder til alle   

           timer, og er man forhindret pga. sygdom eller andre årsager, indtelefoneres det

           til klasselæreren om morgenen eller skrives i ”gå-hjem”-bogen på kontoret.

           Eleverne skal i deres daglige virke på skolen føle, at de har et ansvar for deres

           egen læring og deres handlinger – at alle handlinger har en konsekvens, som

           man skal stå til regnskab for.

 

           Undervisningen i 10. kl. vil være præget af ovennævnte faktorer, som altså  

           kræver ansvarlighed og selvstændighed hos eleverne.

 

           Klasseundervisning og gruppearbejde vil supplere hinanden.

 

          Vi ser 10. klasses tilbuddet som et godt alternativ til de unge. De har mulighed 

          for at forbedre deres standpunkt, blive mere modne og selvstændige og fordybe

          sig i forskellige linjer af interesse.

 

 

Status / foreløbig evaluering / det videre arbejde:

 

·        Integration af skolens 2 afdelinger

          I indeværende skoleår arbejdes der videre med integrationen af de tre skoler.          

         

          Det er vigtigt, at vi hele tiden holder os for øje, at skolen er dannet af tre skoler

          – og ikke kun to, som vi her i Søndersø kan være tilbøjelige til at mene. Vi må  

         fortsat fokusere på skoledistriktets størrelse – vi må til stadighed være opmærk-  

         somme på, at der er stor geografisk afstand imellem børnenes hjem – og vi skal

         fortsat medvirke til at børn og forældre opfatter Søndersøskolen som deres  

         skole, selv om der er stor afstand til skolen. Det vellykkede forældresamarbejde

         baserer sig i stor udstrækning på fælles holdninger og fælles aktiviteter omkring

         den enkelte klasses forældregruppe.

 

         På lærersiden afholdes en pædagogisk dag omhandlende sammenlægningen og 

        den fælles holdning til den nye skole.

 

·        10. klasser:

           Revidering af folder.

 

 

 

 

SFO:

Formål:

 

Skolefritidsordningen skal være et rart og trygt sted at opholde sig og være et socialt læringsmiljø for børnene.

 

Børnene:

Børnene er i SFO i deres fritid. Derfor bliver der talt med børnene om, hvilke aktiviteter de kan deltage i.

 

De skal have mulighed for at:

·        slappe af

·        hygge sig i mindre grupper

·        lege ude og inde efter behov

·        være sammen med både kammerater og voksne

 

·        bruge deres kreative evner

·        lære at vise hensyn over for hinanden

 

Rammer og regler skal overholdes, - både af hensyn til det enkelte barn og til helheden.

 

Personalet:

Det er væsentligt at:

   dagligdagen præges af de voksnes trivsel og engagement

   udvikle personalets faglige niveau gennem tilbud om efter- og videreuddannelse.

 

 

Rammerne:

SFO's lokaler og udeområder skal være pæne, velindrettede og velholdte til fremme for trivselen.

 

Fakta:

SFO åbner kl. 6.00, og børnene krydses af. Herefter er der morgenmad og morgenhygge, indtil børnene skal være i skole kl. 8.10.

 

SFO åbner igen kl. 13.00, og børnene får umiddelbart derefter ”hyggemad” på deres stue. Derefter er der mulighed for at læse historie, spille fodbold, lege i gymnastik-salen, cykle ture, lege i skoven, snakke og hygge sig.

 

Der er sommerferieåbent for elever fra alle kommunens skolefritidsordninger.

 

Forældrene:

Et aktivt og tillidsfuldt SFO/hjem-samarbejde skal give børnene tryghed og glæde ved at være i SFO.

 

 

Indsatsområder mht. skolens fysiske rammer:

Beskrivelse af skolens fysiske tilstand:

 

Søndersøskolen har til huse i rummelige bygninger i middel til dårlig stand (nedslidt af mange brugere i folkeskole, musikskole, ungdomsskole m.fl.).

 

Afdeling Nordmark er et nyere byggeri og fremtræder velholdt.

 

Dele af skolens legeplads er renoveret sidste år, men asfaltområderne og atletik-anlægget er totalt nedslidt.

 

Skolen mangler fatalt møde- og forberedelseslokaler.

 

Der er  stadig nedslidte gulve (tæpper)

 

Utallige termoruder er punkterede.

 

Flisegangen ved gymnastiksalen er i meget dårlig stand.

 

Det er ønskeligt at få udskiftet de gamle, brune 70’er gardiner.

 

Vores SFO har elendige forhold.

Indsatsområder:

·        Ombygning og ikke mindst renovering i forbindelse med skolesammenlægningen.

 

·        Udskiftning af gulve, ruder og gardiner så skolen kan fremstå som en velholdt, nutidig skole.

 

·        Etablering af møde- og lærerforberedelseslokaler.

 

·        Legepladsområderne bør nytænkes, renoveres  og indrettes som spændende      opholdssteder for aktive børn.

 

·        Grupperum til eleverne.

 

·        Forbedring og udbygning af SFO’s lokaler.

 

Skolens signaler til kommunen 2006/2007

 

1.     Det er bydende nødvendigt at have en kommunal plan med kommunens skolevæsen – en vision / en ”hvor vil vi hen plan”.

 

2.     Det er vigtigt at bibeholde et undervisningstilbud til alle børn på en måde, så undervisningen af den ”almindelige” elev ikke forringes.

 

3.     Efter kommunesammenlægningen vil det være naturligt at etablere et 10.kl. tilbud i en fælles ramme for alle 10.kl. elever i den nye kommune. Det vil medføre betydeligt bedre muligheder for tilfredsstillende valgfagstilbud og ikke mindst betyde, at de unge vil kunne opleve et tydeligere ungdomsmiljø. Da både gymnasium og produktionsskolen ligger i Søndersø og den kollektive trafik fører ind mod byen, er det nærliggende at forestille sig 10. klasse placeret her.

 

4.     Det er væsentligt at kunne tiltrække og fastholde også mandlige lærere.

 

5.     Det ser ud til, at udbygningen fortsætter i Søndersø by. Det vil derfor være naturligt at færdiggøre udbygningen af Søndersøskolen.

 

 Appendix vedlagt med indhold:

1:

2:

3:

 

Dato: 31. oktober 2006                                                     Dato: 31. oktober 2006

 

          

 

           Aage Ebbesen                                                           Kurt Rene´

           Skoleinspektør                                              Skolebestyrelsesformand